Vi anvender cookies til at give dig som bruger den bedste oplevelse. Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Læs mere:

Anvendelsesvilkår

Information om cookies

Close

Helse og motion for ældre

Fysisk aktivitet for ældre er vigtigt for at bevare de ældres helse.
Det, vi betegner som aldersbetinget skrøbelighed, og som blandt andet kendetegnes ved symptomer som træthed, ufrivilligt vægttab, lav fysisk aktivitet og almen svækkelse, kan til en vis grad handle om, at kroppen får for lidt næring og ikke er gode nok til at vedlige holde vores krop med fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt for dig at sikre, at du får nok at spise i løbet af dagen. Der findes dog også andre måder at få kræfterne og livsgnisten tilbage på. Stadig flere forskningsresultater viser, at fysisk aktivitet for ældre kan opbygge og styrke muskler højt op i alderen, og at moderat træning kan have en gunstig effekt på helbredet og ældres helse.

Der er mange måder at træne på

Det er aldrig for sent at begynde at træne. Fysisk aktivitet og muskeltræning øger det generelle velvære og nedsætter risikoen for at blive syg. Derudover er gevinsten også mindre risiko for at falde. Der er mange måder at træne på. Anbefalingerne for ældre er at være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. En gåtur på 30 minutter i valgfrit tempo et par gange om ugen øger både muskel- og knoglestyrken samt konditionen. Derudover er udstrækningsøvelser en god måde at vedligeholde eller øge balanceevnen på, lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed. Gevinsterne ved at være fysisk aktiv er flere: mindre risiko for at blive syg, en bedre livskvalitet, mindre risiko for at falde og at man lever længere. Hvis vejret ikke tillader en gåtur, eller hvis du ikke er i stand til at gå udenfor, er det bedre at røre sig indendørs end slet ikke at røre sig. Men pas på at tæpper, og andre ting du kan snuble over, ikke er i vejen. Træning udendørs giver dig frisk luft og sollys. Sollys er godt, da sollyset hjælper kroppen med at danne D-vitamin. D-vitamin er vigtigt for immunforsvaret og kan sandsynligvis medvirke til at styrke muskelfunktionen. Mental træning: Det er afgørende at holde hjernen i gang, når man er ældre. Krydsord, Sudoku, puslespil, bøger og magasiner er en rigtig god måde at holde hjernen aktiv på. Deltagelse i sociale sammenhænge og det at omgås andre er også en god ide. Har man ikke lyst til selv at tale, kan man altid bare sidde og lytte med.
Man skal ikke have dårlig samvittighed over, at man under sig selv et stykke kage til kaffen indimellem. Kage indeholder også næringsstoffer.
Sara Ask, diætist

Genkender du situationen?

Tror du, at du selv – eller nogen du kender – kunne have godt af at få optimeret kostindtaget? Tal med din læge eller dit apotek for mere vejledning.