Bagt laks med dild er fuld af smag og energi. Laks er kendt for sit enorme indhold af omega 3 fedtsyre, som giver et godt boost til din ernæring. Derudover er der en række andre gode næringsmæssige egenskaber ved at spise bagt laks, som er fordelagtige for ældre og underernærede.
Laks har et stort indhold af det antiinflammatoriske stof selen, som hjælper vores immunsystem med at holde os raske. D-vitamin, protein og sunde fedtstoffer er laksen også spækket med, så der er grund nok til at sætte tænderne i den gode smag fra bagt laks med dild.
Denne opskrift på laks med dild er tilsat en ernæringsdrik, som understøtter de sunde egenskaber ved laksen, og giver dig et sundt og velværende måltid.

- Sæt ovnen på 150 grader.
- Bland Nutridrink Protein Abrikos, hummerfond, tomatpuré, sambal oelek, citronsaft og dild sammen i en skål. Tilsæt salt og peber.
- Læg laksestykkerne i et ovnfast fad og hæld blandingen over. Del tomaterne i halve og læg dem ud over fisken. Strø revet ost udover.
- Bag laksen i ovnen i ca. 20-25 minutter. Imens tilberedes hvedekerner efter anvisning på pakken.
- Server laksen med hvedekerner og en salat. Pynt laksen med frisk dild, grønne ærter og citronbåde.
- Velbekomme.