Vi anvender cookies til at give dig som bruger den bedste oplevelse. Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Læs mere:

Anvendelsesvilkår

Information om cookies

Close

Opskrifter

Broccolisuppe med røget laks, citron-croutoner og ernæringsdrik

Appetitvækkende proteinrig opskrift på broccolisuppe med røget laks og sprøde citron-croutoner, der er uimodståelige for dine smagsløg. Broccolisuppen er en velsmagende og indbydende ret, som er let at fordøje i sin flydende form tilsat de små sprøde elementer og laks, som er nem at tygge.

Broccolisuppen indeholder sunde vitaminer og mineraler fra både broccoli og citron samt fed laks, som bidrager med smag, smører leddene og har masser af sundt fedt.

Broccolisuppe opskriften inkluderer Nutridrink ernæringsdrik, som blandes i suppen for at sikre et fuldgyldigt næringsrigt måltid til småt spisende ældre. 

 

Antal portioner: 2
Forberedelsestid: 30min
Ingredienser: 
løg
½
fed hvidløg
1
smør eller flydende margarine
1 spsk
hvidvin
½ dl
hønsebouillon (3 dl vand + 1 spsk hønsefond eller ½ hønsebouillon terning)
3 dl
frossen broccoli
350 gram
piskefløde
1 dl
Nutridrink Protein Vanilje
2 dl
frisk/frossen hakket persille
1 dl
strimlet røget laks
100 gram
croutoner
1 dl
økologisk citron (skallen)
1
Et par dråber olivenolie/rapsolie
-
salt
-
hvid peber
-
Evt. frisk persille til pynt
-
Tilberedning: 
  1. Skræl og finhak løg og hvidløg. Svits i en gryde uden, at løgene tager farve. Tilsæt hvidvin og lad det småsimre i et minut.
  2. Bland hønsebouillon, broccoli og piskefløde i. Lad det småsimre under låg i 7 minutter.
  3. I mellemtiden finrives skallen på citronen, og citronskallen blandes sammen med croutonerne og et par dråber olivenolie. Stil blandingen til side.
  4. Tag gryden af varmen og hæld Nutridrink Protein Vanilje og hakket persille i. Blend suppen direkte i gryden med en stavblender. Tilsæt salt og peber.
  5. Hæld broccolisuppen op i portionsskåle og top med strimlet røget laks og citron-croutoner.
  6. Velbekomme.
Del

Genkender du situationen?

Tror du, at du selv – eller nogen du kender – kunne have godt af at få optimeret kostindtaget? Tal med din læge eller dit apotek for mere vejledning.